Om fonden

Den erhvervsdrivende fond Biografklubben Danmark

Den erhvervsdrivende fond Biografklubben Danmark er i 2000 stiftet af Foreningen af Filmudlejere i Danmark og DB, Danske Biografer.

Fonden har til formål at fremme det voksne biografpublikums interesse for biografoplevelser i Danmark og fonden har i en årrække drevet Biografklubben Danmark, der med over 200.000 medlemmer er et af Danmarks største kulturfællesskaber.

Medlemmer tilbydes hvert år adgang til et antal nye danske og udenlandske spillefilm film til halv pris.

I 2015 er driften af Biografklubben udskilt i et selvstændigt aktieselskab, hvis bestyrelse er identisk med den tidligere fondsbestyrelse. Fonden varetager herefter opgaven med at udlodde de midler, der optjenes i aktieselskabet, efter bestemmelserne i fondens fundats.

Fondens bestyrelse på fem medlemmer udpeges af Det Danske Filminstitut, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Producentforeningen og Danske Biografer. Formanden udpeges af de fire og skal være uafhængig og uvildig i forhold til stifterne.

Fonden bliver drevet efter “Anbefalinger for god Fondsledelse” fra Komitéen for god Fondsledelse.